Tunøfærgen

Gratis at sejle med færgen i juli.

02. juli 2020

Gratis at sejle med Tunøfærgen i juli

Regeringens sommerpakke giver gående og cyklister mulighed for at komme gratis med Tunøfærger i juli.

De der allerede har købt og betalt færgetransport til juli måned, får automatisk tilbageført pengene.

Reservationen til færgen gælder stadig. Så husk stadig at gemme din booking, når du skal med færgen. Du skal altså ikke lave en ny booking.

Man skal altid bestille billet på forhånd via færgens bookingsystem.

Ekstra sejladser

Af sundhedsmæssige hensyn sejles der fortsat med maksimalt 103 passagerer pr. afgang. Men der er indsat ekstra middagssejladser på ugedagene onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag.

Prisnedsættelse i august og september

Der er samtidig en ordning på vej, så færgebilletter i august og september vil blive til nedsat pris.

Anbefalinger under coronakrisen

Vi gør alt for, at du trygt kan sejle med Tunøfærgen. Men din indsats betyder lige så meget som vores.
Derfor er det vigtigt, at du vise hensyn til dine medrejsende og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende Coronavirus.

Anbefalingerne er følgende:

  • Har du symptomer på Coronavirus, skal du blive hjemme.
  • Udfør håndhygiejne, ved ankomst til og afgang fra færgen. Der vil være håndsprit til rådighed.
  • Hold god afstand, undgå nærkontakt og bed andre tage hensyn. Dette gælder både på kajen, uden sejlasen samt i forbindelse med på- og afstigning på færgen. For at sikre god afstand, bør du under overfarten bliver på din plads.
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.